Retsvirkninger

 

Kommuneplanen udarbejdes i medfør af planloven og ændres ved kommuneplantillæg.

Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, skal det offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet, i hvilket omfang man vil imødekomme evt. indsigelser og ændringsforslag, og tillægget kan vedtages endeligt med eller uden ændringer. Hvis byrådet vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, begynder proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg.

Så længe tillægget ligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger. Når byrådet har vedtaget tillægget endeligt og bekendtgjort det offentligt, er det en del af kommuneplanen, og så gælder nedenstående retsvirkninger. De samme regler gælder, hvis det er forslag til en helt ny kommuneplan og ikke kun et tillæg til den gældende.

Byrådet har pligt til selv at virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan fx ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen med et kommuneplantillæg.

For borgerne er planen ikke direkte bindende. Men selvom borgere og bygherrer ikke er forpligtet til i forskellige dispositioner at overholde planen, har byrådet jfr. planlovens §12 mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret.

I byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller rammebestemmelser, undtagen hvis området er omfattet af en detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt.

I medfør af planlovens §14 kan byrådet desuden altid nedlægge forbud mod forhold, der kan forhindres ved en lokalplan.

 

 

Se mere om kommuneplanens retsvirkninger hos Naturstyrelsen.