Langå

Oprindelse

Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Der er tvivl om navnets oprindelse, men det kan muligvis oversættes til 'Den Lange Ø' og hentyder muligvis til, at byen lå på en ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er der kun en sø tilbage.

Udvikling

Landsbyen Langå fik med anlæggelsen af den første del af den jyske længdebane, strækningen Århus-Randers, i 1862 en broderby, stationsbyen Langå, omkring 1 km sydøst for landsbyen. I en lang årrække havde stationsbyens tilstede­værelse ingen indflydelse på landsbyens miljø, men omkring 1930 når de to bebyggelser hinanden, og bebyggelsen begynder at indtage de nære marker omkring landsbyen.

Byudviklingen er sket med afsæt i stationsbyen. Byen har bredt sig mod både øst, vest og nord. Øst for byen er en boligbebyggelse opstået efter 1930, på det flade område langs Gudenåen. Mod vest, op ad dalskrænten, har byen ligeledes bredt sig. Nord for stationen har erhvervsområ­derne udviklet sig i et bælte langs banen. Efter at de to bydele, landsbyen og stationsbyen, er vokset sammen, er der etableret parcelhusområder nord for den gamle landsby. Udviklingen fortsætter vest for denne, hvor der er udpeget store områder til fremtidig byvækst.

I dag tilfører Langå Station ikke længere byen det samme liv og den samme handelsaktivitet som tidligere. Det betyder, at hovedgaden skal tilpasses den mindre handelsaktivitet og finde en ny form. Denne omstillingsproces er i fuld gang.

Langå var indtil strukturreformen i 2007 kommunecenter og er Randers Kommunes tredjestørste by med 2864 indbyg­gere i 2010. Langå har en udpræget bymæssighed, i kraft af sin historie som stationsby og vækstcentrum.

Service, butikker og uddannelse

Langå har status som én af kommunens centerbyer og byder på tilbud i form af kontorer, handel, institutioner og uddannelse. Byens handelsliv foregår primært i området omkring Bredgade, hvor der findes et udvalg af butikker med detailhandel og bank, som dækker nærområdets behov for indkøb. Langå tilbyder serviceydelser som daginstitutioner, ældrecenter og idrætscenter. Desuden indeholder Langå Skole årgangene 0. til 9. klassetrin samt ungdomsskole. Langå har efter kommunesammenlægningen fået et kulturhus, som er indrettet i gamle Langå Kommunes rådhus, hvor byens bibliotek også befinder sig.

Det er vigtig at opretholde og understøtte detailhandelen i de mindre byer. På nuværende tidspunkt er der stadig rummelighed i Langå til at skabe de nødvendige rammer for detailhandel.

Planer for Langå

Nyt boligområde ved Grønhøj

I den nordvestlige ende af Langå er der udlagt et nyt byudviklingsområde til boligformål. Området afgrænses mod syd af Gydevej, mod vest af det eksisterende boligområde ”Digterparken”, mod nord af åbent land og mod øst af Langå skole. Ved udbygning af området lukkes et hul i bebyggelsen i den centrale del af Langå.

Styrkelse af centerbyen Langå

Bybilledet i Langå vidner om byens historie som driftig stationsby med mange bygninger med fine detaljer og klassisk byggestil. Den store station vidner ligeledes om at Langå tidligere har været en travl by, men eftersom godstrafikken gennem årene er blevet mindre har arbejdspladserne forladt Langå, hvilket i højere grad har givet byen karakter af boligby.

Randers Kommune har et ønske om at styrke væksten og bylivet i Langå og derved gøre byen til et mere attraktivt sted at bosætte sig både for private og erhvervsdrivende. Derfor har Langå en høj prioritet i forbindelse med fremtidig tildeling af byfornyelsesmidler. Det er Randers Kommunes ønske at stationsbyens karakter ved fremtidig udvikling sikres gennem velovervejet byfornyelse med hensyntagen til byens historie. Desuden kan oplevelsesværdien i Bredgade styrkes ved en omdannelse af gadens samlede udtryk og en ændring af gadens status fra handelsgade til blandet bolig- og handelsgade.

Langå i en sammenhæng

Gudenåen

Langå har en unik, naturskøn beliggenhed ved Gudenå, som giver mulighed for rekreation i umiddelbar nærhed af byen. Langå er omgivet af stejle dalsider, som er dækket af skov ned mod Gudenå. Langås placering i det kuperede landskab giver byen karakter og identitet, og det er tydeligt, at Gudenå-landskabet har stor betydning for byen.

I det flade landskab mod øst, umiddelbart op til Gudenå, er der eng- og skovarealer, hvor den mindre Egeskov og de lidt større Nørskov og Løjstrupskov dikterer landskabets udtryk. Desuden er der rig mulighed for fiskeri i Gudenåen, hvilket er en stor attraktion både for lokalbefolkningen og turister.

Langå ligger i et flot og markant landskab, præget af Gude­nådalen. Byen bør udvikle sig med respekt for landskabet og naturværdierne. Kontakten mellem byen og landskabet er unik og sårbar, særligt i byens østlige og sydlige del.

Infrastruktur

Det stærkeste og vigtigste infrastrukturelle element i Langå er jernbanen, som er årsag til at byen har vokset sig til den størrelse, som den har i dag. Langås status som stationsby kan dog i fremtiden virke noget usikker, da en del af stationens funktioner i dag er forsvundet.

Amtmand Hoppes Bro fra 1905 og Langå-broen, den gamle jernbanebro fra 1862 er ligeledes nogle af byens meget vigtige historiske, infrastrukturelle elementer. Bro­erne forbinder Langå og jernbanen med landbrugsoplandet på den anden side af Gudenåen. Broerne har derved stor betydning for Langås handel og vækst.

De tre største indfaldsveje til Langå er Ulstrupvej, Randersvej og Væthvej. Langå ligger ikke umiddelbart på forbindelsesvejen mellem andre større byer eller i tilknytning til den østjyske motorvej og er derfor også noget truet i forhold byens vækst.

Arkitektur og bevaring i Langå

Arkitektur og bebyggelsesstruktur

Langå er en meget sammensat by, hvor de forskellige histo­riske epoker kan aflæses i strukturen og i arkitekturen. Den gamle landsby ligger på toppen af bakken, stationsbyen for foden af den, og erhvervsområderne nord for stationsbyen. Rundt om disse karakteristiske strukturer ligger parcelhuskvartererne. De nyere parcelhusområder synes ikke at være integreret i landskabet på samme måde som stationsbyen og den gamle landsby.

Den gamle landsby oven for bakken er en slynget vejby med et spredt gårdmønster. Landsbyen opleves ikke længere som fritliggende, idet gårde og ny bebyggelse er flettet grundigt ind mellem hinanden. I den næsten helt opslugte gamle landsby er den originale vejstruktur delvist bevaret. Det samme gælder enkelte gård­bebyggelser. Få af disse er decideret bevaringsværdige, men der er fine eksemplarer imellem. Den gamle landsby bør bevare sin karakter og tænkes ind i en større udviklingsstrategi for Langå, så den ikke drukner i nyt, utilpasset byggeri.

Stationsbyen er bygget op i et grid-mønster, der dels føl­ger banens nord/sydgående forløb og Bredgade, der stiger i et helt ret forløb op over dalskrænten, før den knækker og bliver til den mere slyngede Ulstrupvej. Stationsbyen har bredt sig op over dalskrænten, hvor Villavej halvvejs oppe løber parallelt med banen. Stationsbyen er et kapitel for sig. Hele strukturen er stadig meget original og vil fremover have stor betydning i for­tællingen om Langå som stationsby. Der knytter sig mange bevaringsværdige bygninger til banen, der vidner om Langås historiske status. Udover de tekniske bygninger, som fx remisen, gælder det stationshotellet og mange af boligerne i Langå.

Bevaringsværdige bygninger

Ålandskabet omkring Langå rummer store kulturmiljøinteresser. Derfor er stationsbygningerne, sammen med bl.a. remise og Hoppes Bro, bevaringsværdige kulturmiljøer, der vidner om Langås status som jernbaneknudepunkt.  Langå rummer en række markante byggerier, fra industria­liseringen mellem 1860 og 1940, som ikke er registreret og vurderet. Langås status som centerby og dens anseelige størrelse gør, at der bør foretages en SAVE–registrering af byens huse, så byens historie og mange fine bygninger bevares.

 

STATUS PÅ PLANEN

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.