Spentrup

Spentrup består af en oprindelig landsby med kirken som centrum og en stationsby på den nedlagte jernbane fra Randers til Hadsund. Kirkebyen og stationsbyen har i mange år fremstået som én samlet by. Der er siden 1970'erne sket en udbygning af Spentrup med boliger i form af rækkehuse og parcelhuse, så byen nu fungerer som en boligby i Randers' opland. De seneste år er udviklingen fortsat med nye udstykninger langs med vestsiden af Birke Allé, og der er et nyt boligområde på vej ved Høgshøj på østsiden af Birke Allé.

Centerby med butikker, service og erhverv

Spentrup er centerby og kommunens største bysamfund uden for Randers med ca. 2500 indbyggere i 2012. Ligesom Randers by har Spentrup en afgrænset bymidte til detail-handel. Spentrups størrelse betyder, der er et fornuftigt udvalg af service og erhverv.

Detailhandlen er lokaliseret langs Stationsvej, hvor dagligvarebutikkerne for de flestes vedkommende ligger i den sydlige ende af vejen.

Langs Stationsvej findes en del karakteristisk bebyggelse - her det gamle missionshus.

Befolkningstallet og befolkningstilvæksten fra de planlagte kommende boligområder sikrer, at der kan opretholdes et handelsmiljø i Spentrup ved Stationsvej.

Blicherskolen i Spentrup er én af de større skoler i Randers Kommune, og ungdomsklubben i byen er placeret i tilknytning til skolen. Ikke langt fra skolen ligger Spentruphallen med udendørs idrætsanlæg, som blandt andet omfatter 3 fodboldbaner.

Spentrups erhvervsarealer er lokaliseret mod nord ved Industrivej mellem Hvidstenvej og Skaldhøjvej. Området har god tilgængelighed med vejadgang både fra Hvidstenvej og fra Skaldhøjvej.

Planer for Spentrup

Der udlægges ikke arealer til byudvikling i Spentrup i planperioden. Yderligere udlæg til byudvikling vil blive vurderet løbende og et af pejlemærkerne vil være interessen for at etablere sig i det nye parcelhusområde øst for Birke Allé.

Byudviklingsområder i Spentrup

I de seneste år er byudviklingen sket på vestsiden af Birke Allé. Aktuelt er der et nyt parcelhusområde på vej på østsiden af Birke Allé. Her planlægges for ca. 50 parcelhuse og for et mindre antal tæt-lave lavenergiboliger. (Lokalplan 535, Boligområde ved Høgshøj i Spentrup).

Der er rundt om Spentrup udlagt 5 områder til fremtidig byudvikling. Disse områder støder op til den eksisterende bymæssige bebyggelse. Områder til fremtidig byudvikling er ikke endeligt afgrænsede og ikke forsynet med rammebestemmelser, så de vil først kunne indgå i egentlig byudvikling, når arealerne er blevet grundigt gennemgået og de er inddraget i kommuneplanens områder med selvstændige rammebestemmelser.

Afhængig af udviklingens hastighed vil de mindre områder, der ligger omkranset af by på to eller flere sider og som også ligger nærmest byen være dem, der først vil blive udpeget til nye bolig- og erhvervsområder.

Detailhandel i Spentrup

Centerområdet omfatter den gamle del af Spentrup by. Det vurderes, at der i en årrække fremover ikke vil være behov for flere arealer til centreformål i Spentrup. Tyngden i detailhandlen i Spentrup i centerområdets sydlige ende ved Birke Allé og Jennumvej.

Afgrænsning af fremtidige udbygningsområder

Da Spentrup og Jennum også i fremtiden bør fremstå som to selvstændige landsbyer, skal man være meget forsigtig med, hvor og hvordan man bygger omkring de to byer.

Spentrup bør ikke udvides i retning mod Jennum. I Kommuneplan 2009 er der udlagt en ramme til boligområde øst for Spentrup, nord for det gamle baneforløb. Det vil være naturligt at lade den gamle banelinje udgøre grænsen for, hvor tæt der bygges på Jennum. Området ligger omkring en gammel gravhøj, Høgshøj. I den nye bebyggelse kan man indarbejde beplantningsbælter eller etablere grønne kiler, så afstanden mellem de to byer tydeliggøres.

Det åbne strøg mellem Spentrup og Jennum bevares.

Spentrup Kirke er det tydeligste element i den oprindelige landsby. Den ligger i det nordvestlige hjørne af Spentrup ud mod landskabet. Arealerne omkring kirken bør friholdes for bebyggelse, så denne fortsat er synlig fra oplandet.

Spentrup i en sammenhæng

Oprindelse

Spentrup ligger i meget lille afstand fra Jennum. Selv om Jennum er den ældste af byerne, er Spentrup i dag vokset til at være langt den største, hvor Jennum derimod fortsat er en lille landsby nu med omkring 80 indbyggere.

Byudvikling

Spentrup ligger omgivet af god landbrugsjord, og indtil etableringen af jernbanen i 1880erne har hovederhvervet i området været landbrug.

Med etableringen af jernbanestrækningen mellem Randers-Hadsund startede en byudvikling omkring stationen i Spentrups sydøstlige del. Udviklingen er først sket omkring Stationsvej og har siden bredt sig med store parcelhusområder mod både nord og syd.

Landskab

Spentrup ligger i et meget fladt landskab, og der er kun få steder med større terræn-formationer. De forekommer primært i forbindelse med de vandløb, der er i området.

Beliggenhed

Spentrup-Hastrup Bæk løber i et mindre dalstrøg, der slår et meget fint slag ind omkring Spentrup Kirke. Kirken ligger flot ud mod det åbne faldende landskab ned mod slaget. Syd for Spentrup løber Kousted Å og Køllebæk i to mindre strøg. De tre dalstrøg indrammer tilsammen det hævede plateau, som Spentrup ligger på.

Oplevelse

Det åbne landskab præger ankomsten til Spentrup. På trods af den forholdsvis korte afstand mellem Spentrup og Jennum, fornemmes de som to separate bysamfund. Dette skyldes de åbne marker mellem dem. Hvis opfattelsen af Spentrup og Jennum fortsat skal være to selvstændige bysamfund, må afstanden imellem dem ikke reduceres yderligere.

Fra Spentrup er der flere fine udsigter og sigtelinier. Især fra kirken er der særdeles flotte kig ud over den lille dal, der skærer sig gennem det ellers flade landskab. Fra Hastrupvej, vest for kirken findes der et meget flot kig til kirken, der kan ses fra lang afstand. Fra den sydlige kant af Spentrup er der udsigt over det sydlige dalstrøg. Her er der endvidere etableret en grøn kile, der ''skærer'' sig ind i byen. Kilen trækker landskabet helt ind i Spentrup og gør det muligt for beboere længere inde i bebyggelsen at få kig til landskabet syd for byen samtidig med, at der skabes en høj tilgængelighed til et stort rekreativt område.

Funktioner

Der er ikke flere tilbageværende gårde i Spentrup udover præstegården, hvor kun stuehuset står tilbage.

Spentrup er vokset betragtelig gennem de sidste 150 år, og der er i dag et stort udbud af forskellige institutioner, service- og erhvervsvirksomheder. Her er der både købmand, postbutik, bager, pengeinstitut, autoforhandler m.fl. Langt de fleste af disse ligger på Stationsvej, Spentrups hovedgade. Herudover er der ældrecenter, læge, idrætsforening og skole. I forbindelse med skolen er der også en svømmehal.

Omkring Spentrup Kirke er der flere historisk vigtige bygninger. Det er bl.a. den gamle præstegård og Malvinas Hus, hvor St. St. Blichers yngste datter boede. Huset er i dag indrettet til mindestue for Blicher. Desuden findes et atelier samt et udlejningslokale. Bygningerne danner et fint historisk miljø, der er særdeles værdifuldt for byen.

Aller nordligst i Spentrup ligger byens erhvervs- og industrikvarter. Her er der bl.a. montagevirksomheder, flyttefirma, byggefirma og bilcenter.

Infrastruktur

Da Spentrup er vokset meget gennem det sidste århundrede, er byens oprindelige struktur svær at få øje på. Kun det helt nære miljø omkring kirken, kan ses på de gamle kort, men med en del ændringer. Vejene ligger der stadig, men deres forløb har ændret sig. I dag er Stationsvej således helt dominerende. Den voldsomme udvikling af Spentrup er primært sket mod syd og øst, hvor villaveje i antennestruktur har bredt sig.

Spentrup er stærkt præget af at have været en stationsby. Jernbanen mellem Randers og Hadsund løb sydøst for Spentrup landsby, da den blev etableret, og den har spillet en vigtig rolle i Spentrups kraftige udvikling. Jernbanen blev nedlagt i 1969, og der er siden hen etableret en sti på det gamle jernbanetracé langs med Trehøjevej til Lem. Endvidere er Stationsvej blevet Spentrups hovedgade, og her er de fleste butikker.

Der er kun små 10 km fra Spentrup til Randers. Sammen med det rige byliv er dette medvirkende til, at Spentrup er en attraktiv by at bosætte sig i.

Kulturmiljø

Spentrup har først og fremmest en interessant historie i Steen Steensen Blichers virke som sognepræst og forfatter i byen i perioden 1825-1848. De bygninger, der knytter sig til denne historie, er ekstraordinært fint vedligeholdt og udgør et lille kulturmiljø omkring kirken. Præstegården er opført i 1794-95 og blev fredet med indførelsen af den første fredningslov i 1918. Bygningen er en bred, gulkalket længebygning med rødt tegltag, fire skorstene og et originalt facadeudtryk.

Malvinas Hus er opkaldt efter St. St. Blichers yngste datter og er indrettet til mindestue. Huset er et stråtækt længehus, beliggende helt ud til vejen. Huset har tidligere været forpagterbolig til præstegården.

Rytterskolen ligger lige i svinget på Stationsvej, vinkelret på denne, med en smal have mod syd. Huset er oprindeligt fra 1721, men er ombygget af flere omgange. Bygningen er flot vedligeholdt.

Arkitektur og bevaring i Spentrup

Oprindeligt landsbymiljø

Spentrup er oprindeligt en vejforteby med centrum omkring kirken. Forten har strukket sig fra kirken og op til sammenløbet mellem Haldvej og Hvidstenvej. Gårdene, der har ligget omkring forten, er i dag reduceret til længehuse. Hvis man kigger godt efter kan man stadig finde rester af den gamle landsbystruktur i den ældste del af byen omkring kirken.

Stationsbyen udgør kun den nærmeste bebyggelse omkring Stationsvej, da parcelhusene er kommet til siden midten af 60erne. Parcelhuskvartererne er lagt i et net-mønster, så fordelingsvejene i høj grad følger de gamle markskel. Områderne med parcelhuse udgør op mod 80 % af landsbyens bebyggede areal.

Landsbyregistrering 2011

I 2011 blev stort set alle kommunens landsbyer registreret og beskrevet ud fra de landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, der kendetegner den enkelte landsby. Læs mere om Spentrup i Landsbyregistrering 2011.

I landsbyregistreringen anbefales det, at området omkring Spentrup kirke og den gamle landsby bør friholdes for bebyggelse, så den gamle landsby fortsat har kontakt til landskabet, og kirken ses fra oplandet.

Der bør gennemføres en SAVE-registrering af bebyggelsen omkring Stationsvej (1-53), Doktor Allé 8, Blichers Allé 2, Hastrupvej 4, Hvidstenvej 1, 2 og 6 samt Haldvej 2 og 4

 

STATUS PÅ PLANEN

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.