Bykernen

Centrum i Randers Kommune

Bykernen er det befolkningsmæssige og trafikale centrum i kommunen. Bykernen og de omgivende kvarterer rummer den helt overvejende part af arbejdspladser samt offentlig og privat service. Bykernen er det vigtigste mødested i byen og i kommunen som helhed, et brændpunkt for byens kultur, detailhandel og service. Herfra er hele Randers by vokset. I bykernens forskellige kvarterer findes utallige spor til forståelse af byens historie og nuværende situation, i form af gader, torve, bygninger, institutioner og virksomheder. Bykernen er derfor ét af kommunens største aktiver, som det er vigtigt at tage vare på.

Bykernen i Randers med de mange bevaringsværdige huse er kommunens naturlige centrum.

Byen åbnes op mod vandet

Bykernens særlige arkitektoniske kvaliteter og oplevelsesmuligheder skal bevares, forstærkes og udvikles. Især skal bykernens nære beliggenhed ved havn og å udnyttes og tydeliggøres i langt højere grad end i dag. I området omkring Regnskoven er der mulighed for at forbedre adgangen til vand og natur fra bykernen via bl.a. Vestervold/Hvidemøllebroen, samt Hospitalsgade og Odinsgården. Ligeledes spiller byrummet Østervold en fremtrædende rolle som den nye nord-sydgående akse, der kan trække bykernen helt ned til vandet, i takt med at de indre havnearealer på sigt omdannes til byformål.

De nye bydele

Med byomdannelsen af Thors Bakke og Jens Otto Krags Plads har byen fået to helt nye bydele med boliger, uddannelse, oplevelse og serviceerhverv. Også i forhold til disse nye bydele bliver Østervold i endnu højere grad en vigtig sammenbindende akse i bykernen. Dette gælder både på langs, nord/syd, men også på tværs, øst/vest, hvor Østervold forbinder den historiske bydel med den ny bydel Jens Otto Krags Plads.  

Østervold er den nye sammenbindende akse i bykernen.

Forskellighed og sammenhæng

Bykernen består af forskellige kvarterer, og byrådet ønsker at bevare og udbygge hvert enkelt kvarter i overensstemmelse med dets særpræg og muligheder. Der lægges samtidig vægt på at bevare og tilpasse de gennemgående træk, der kan skabe sammenhæng imellem de enkelte kvarterer. For eksempel ved et begrænset udvalg af materialer og belægninger, koordineret skiltning, belysning og byudstyr, samt bevarelse af grønne områder, skulpturer, markante bygninger og pladser.

Planer for Bykernen

Butiks- og servicecenter

Bykernens attraktion er det store udbud af butikker, private og offentlige serviceydelser kombineret med arkitektoniske kvaliteter, atmosfære og forskellige oplevelsesmuligheder, samt byens beliggenhed ved vandet, Gudenåen og Randers Fjord.

Bykernens begrænsning er, at bygningerne er svære at udvide, fordi der på grund af husenes historiske baggrund er meget lidt plads, vanskelige funderingsforhold og høje grundpriser. Det er specielt vanskeligt at indpasse store bygningsenheder med de dertil hørende parkeringspladser og at skaffe adgang for kunde- og varetrafikken. Samtidig er det helt afgørende, at der tages særlige arkitektoniske og bevaringsmæssige hensyn. Læs hovedstrukturens principper for større udvalgsvare butikker.

I den kommende planperiode skal der arbejdes målrettet for en placering af et overdækket butikscenter med en størrelse på ikke under 20.000 m² i bykernen. Samtidigt skal der tages initiativer til en revitalisering af de to ældre, mindre butikscentre Randers Midtpunkt og Slotscenteret. Læs hovedstrukturens principper for bykernen som handelscentrum.

Det er vigtigt, at de arkitektoniske og oplevelsesmæssige muligheder i bykernen bevares og forstærkes. Randers Kommunes målsætning om at fastholde og udbygge kommunens handelsopland kan være i konflikt med hensynet til bykernens arkitektoniske og historiske særpræg. I tilfælde af konflikt, vil hensynet til den historiske bykerne være af stor betydning.

Nye initiativer

Det er byrådets overordnede mål at gøre midtbyen endnu mere spændende og attraktiv for borgerne og for byens besøgende. Der er allerede sat en række initiativer i gang, som for eksempel projekt Randers Cykelby og forslag til forbedring af forskellige byrum. Desuden er der igangsat et nyt samarbejde på tværs, imellem handelslivet, restauratører, kulturaktører, kulturinstitutioner, foreninger, Eventsekretariatet og kommunens forvaltninger – med det formål at koordinere de mange initiativer, arrangementer, events mm., der afholdes i byen. 

Eksempelvis vil et italiensk operaarrangement på Værket være grundlag for en temauge med italienske retter på byens restauranter, Kunstmuseet arrangerer en udstilling med store italienske malere, i byens butikker handles på "italiensk" hvor der er tilladt at "prutte" om prisen, byens orkestre og kor spiller og synger italienske værker, Egnsteatret sætter en Dario Fo-forestilling på plakaten, på Østervold arrangeres en udstilling med Ferrari-biler osv. Kun fantasien sætter grænser.

Byrum

Der er udarbejdet en plan til en fredeliggørelse og forskønnelse af Hospitalsgade. Gaden omlægges, således at den fremstår visulet som den naturlige adgang for besøgende i Randers Regnskov til midtbyen. På sigt bør karréen Hospitalsgade/Odinsgade/Vestergrave omdannes og tilføres nye attraktive bymæssige servicefunktioner.

Jens Otto Krags Plads og Stemannsgade er nyanlagte, men pladsen mangler færdiggørelsen og afslutning mod syd og øst. To ledige byggefelter udbydes og der er en forventning om, at pladsen og bydelens udbygning afsluttes i forbindelse med et kommende salg og opførelse af de manglende bygninger.

Storegade er i dag udformet som en sivegade med kørende trafik. Gaden ønskes fredeliggjort og udlagt som gågade i en ny og spændende udformning. Storegade skal fremover knytte sig til byens øvrige gågadenet, i naturlig forlængelse af Brødregade. Gaden skal gøres attraktivt også for det voksne publikum. For enden af Brødregade anlægges et lille torv med mulighed for afholdelse af kulturelle arrangementer. Cafémiljøet tilføres flere attraktive udeserveringssteder, der inviterer til byliv også om dagen. 1. etape påbegyndes til foråret 2013.

Havneomdannelse og Bolværkslinjen

Den eksisterende Randers Havn er i en situation, hvor den mangler udvidelsesmuligheder, specielt i form af bagarealer. Det er derfor besluttet, at havnens virksomheder efterhånden skal flytte ud til den planlagte nye havn umiddelbart øst for den eksisterende. I takt med at arealer bliver ledige, vil der være mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål. Havnens område, som ligger i naturlig forlængelse af Østervold, rummer meget store muligheder for at trække byen ned til vandet. Eksempelvis kan der skabe et nyt og spændende center- og cafémiljø helt ned til vandet, med kanaler og grønne områder. Læs hovedstrukturens principper for havnens udbygning, og for omdannelsen af havnens arealer.

Når Bolværkslinjen, som på sigt skal aflaste Randers Bro er anlagt, åbnes der mulighed for etablering af en bilfri zone, der strækker sig fra Randers Bro til krydset Havnegade/Fischersgade. Dermed elimineres Havnegade som barriere, og byen kan møde vandet uden forhindringer og forstyrrende trafik til gavn for fodgængere, cyklister og bylivet i det hele taget. Læs hovedstrukturens principper for nye forbindelser over fjorden.

De bynære havnearealer kan på sigt omdannes og blive en integreret del af bykernen.

Bo i byen

I den kommende planperiode skal antallet af boliger i midtbyen øges, mens kontorarealet kan reduceres. Flere boliger i midtbyen vil være til gavn for et mere aktivt og attraktivt byliv. Byrådet vil være tilbageholdende med at give tilladelse til at nedlægge velegnede boliger i bykernen og ser også gerne overflødige kontorlokaler omdannet til boligformål. Kontorlokaler o. lign., der omdannes til boliger, skal sikres opholdsarealer i et passende omfang.

I forbindelse med at virksomhederne på havnen efterhånden flytter ud til den planlagte nye havn, bliver der mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål, herunder boliger. Også på Thors Bakke og på Jens Otto Krags Plads er der mulighed for at etablere nye boliger.

Nye centralt beliggende ældreboliger er opført på Thors Bakke.

Områdefornyelse Østervold

I de senere år har der været en stigende tendens til at omdanne kontorlejemål i bykernen, indrettet i gamle boligejendomme eller opført som erhvervsejendomme, til boligformål. Selvom det er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle målsætning for bykernen, skaber det i praksis ofte problemer i de konkrete tilfælde. Det er svært at skaffe rimelige udendørs opholdsarealer til boligerne, tilstrækkeligt gode dagslysforhold og afskærmning mod trafikstøj i de ofte meget tæt bebyggede karreer.

Det er derfor i stigende grad nødvendigt at føre omdannelsen af bymidtens gader og parkerings-pladser videre fra at varetage rene trafikale funktioner til at blive multifunktionelle byrum med vægt på ophold og rekreation, således at bykernens gader og torve også kan fungere som fælles udendørs opholdsarealer i kombination med boligernes private tagterrasser, altaner og gårdrum. Omdannelsen af Østervold til et nyt byrum og den igangværende renovering af de tilgrænsende karréer, gader og pladser er et godt eksempel på dette.

Opholds- og parkeringsareal

I bykernens centerområder er bebyggelsesprocenten fastlagt, således at der i de enkelte delområder er muligt at tilvejebringe et opholdsareal på 25-50 procent af boligetagearealet. I nogle af de tætte karréer i midtbyen kan det være vanskeligt at opfylde kravene til opholdsarealer. I disse tilfælde vurderes projekterne enkeltvis med eventuelle krav om alternative opholdsmuligheder, fx altaner i en anvendelig størrelse eller fælles tagterrasser. Der er ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten taget hensyn til, at der kan opretholdes et antal parkeringspladser på de private arealer, der svarer til det nuværende antal. Byrådet vil dog prioritere opholdsarealer til boliger frem for arealer udlagt til parkering. Bilerne behøver ikke været parkeret lige ved siden af indgangsdøren.

Byggemuligheder og huludfyldning

Bykernen er bortset fra bydelene Thors Bakke og Jens Otto Krags Plads i princippet fuldt udbygget. Men samtidig er bykernen hele tiden under forandring. I forbindelse med fx trafik-omlægninger, virksomhedsudflytninger mm. vil der opstå nye muligheder for at opføre byggeri i større eller mindre omfang. I nogle tilfælde er der tale om større omdannelsesområder, som skal bebygges efter en samlet plan, og andre gange er det måske bare et enkelt hus, der mangler i facaderækken.

I Randers Kommunes arkitekturpolitik, Muligheder med kvalitet, hæfte 1 Randers bykerne, peges der konkret på 17 forskellige aktuelle byggemuligheder i bykernen. Læs mere i Muligheder med kvalitet, hæfte 1 Randers bykerne.

Bykernen i en sammenhæng

Randers Bro og Bolværkslinjen

Arbejdet med at frilægge arealerne på hhv. vest og østsiden af Randers Bro er næsten afsluttet. Tronholmparken mod øst og Justesens Plæne og arealerne ved Brotoften mod vest skal fremstå som åbne, rekreative arealer med mulighed for placering af enkelte solitære bygninger. Mødet mellem naturen, den grønne og ubebyggede ådal og den tætbebyggede, stramt regulerede by er unikt og af stor betydning for oplevelsen af den fine historiske bykerne.

Randers Bro er et vigtigt sted i byen. Byens hovedportal, ikke alene som trafikåre og det første sikre tegn på ankomsten til byen fra syd, men også fordi den er et symbol på byens historie. Byen ved vadestedet over Gudenåen. Hovedporten mod byen skal åbnes visuelt, byde velkommen og invitere indenfor. Et oplagt sted for placering af endnu en "byport" af høj kunstnerisk kvalitet.

Sammenlignet med andre danske byer er gaderne i og omkring bykernen i Randers meget trafikbelastet. Med mere end 43.000 biler i døgnet er Randers Bro en af landets mest befærdede vejstrækninger. Dette hænger naturligvis sammen med vejnettets struktur og Randers Bro som knudepunkt for den å-krydsende trafik. Motorvejen kan kun aflaste i beskedent omfang. Udviklingen i trafikken er vanskelig at forudse og er afhængig af mange faktorer, herunder generelle samfundsforhold som den økonomiske udvikling, beskæftigelsen, afgiftsændringer og priserne på brændstof. Lokalt betyder det meget, hvilke trafikskabende funktioner, der placeres i bykernen samt hvilke alternative rutevalg, der findes for den gennemkørende trafik.

Der er stort set ikke kapacitet til mere trafik over Randers Bro, og ikke mindst er krydsnings-punkterne Havnegade/Tørvebryggen meget belastede. En fortsat stigning i trafikken vil give alvorlige problemer med trafikafviklingen i og omkring bykernen.

Som en del af løsningen peges der på den planlagte anden broforbindelse, Bolværkslinjen, som tænkes anlagt ca. 400 m øst for Randers Bro. Bolværkslinjen vil forbinde krydset Toldbodgade/Rosenørnsgade med Århusvej/Grenåvej via Pieren.

Bløde trafikanter og kollektiv trafik

I overensstemmelse med målsætningen på det trafikale område er det hensigten at nedbringe og på længere sigt stort set helt fjerne den gennemkørende biltrafik fra bykernen. Den overordnede målsætning er at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere. Luftforureningen i gaderne skal holdes inden for grænseværdierne, og støjbelastningen skal reduceres mest muligt. Det skal være trygt og sikkert at færdes, og tilgængeligheden for ældre og handicappede skal forbedres. Gader og pladser skal være smukkere og lettere at orientere sig i for trafikanterne.

Bykernen er ideelt beliggende for den kollektive trafik, og bykernens nære beliggenhed til tætbefolkede boligkvarterer betyder, at den kan nås til fods eller med cykel af mange af byens borgere. Med hensyn til privatbilisme og varetransport kan bykernen derimod ikke konkurrere med for eksempel aflastningscentret i Paderup eller bydelene beliggende langs yderkanten af centerringen. Derfor fastholdes den overordnede trafikale målsætning om at føre de store trafikmængder ind til kanten af bykernen, hvor der tilbydes gode parkeringsmuligheder og nem adgang til strøggaderne.

Der skal være gode forhold for cyklisterne i bykernen, både med hensyn til fremkommelighed og til parkering af cyklerne. Cykelstier og -ruter skal anlægges under hensyn til både cyklisternes og fodgængernes sikkerhed.

Den kollektive trafik er samlet i Busterminalen ved Dytmærsken. Busterminalen kan evt. på sigt omdisponeres, så den optager et mindre areal end i dag, men den centrale placering i forhold til bykernen bibeholdes. En fremtidig letbane bør allerede nu tænkes ind i planerne fremover. Området omkring Busterminalen trænger generelt til et løft, herunder også selve ankomst-bygningen med billetsalg, samt den eksisterende tankstation mod Havnegade. En fremtidig omdisponering af Busterminalen indgår i planerne om at styrke bymidten. Området ved busterminalen er én af mulighederne for placering af et overdækket butikscenter. Området indgår også som en del af en fremtidig havneomdannelse, og skal indtænkes i en samlet masterplan for de bynære havnearealer.

Parkering mm.

Parkering i bykernen skal fortrinsvis forbeholdes byens besøgende og bykernens beboere. Butikkernes ansatte og øvrige beskæftigede i byen bør som udgangspunkt benytte de periferisk placerede P-pladser. Dette kan for eksempel ske via en yderligere differentiering af P-afgifterne og ved særlige parkeringsordninger for beboerne.

I takt med en fredeliggørelse af bymidten ønskes parkeringsmulighederne i strøgområderne begrænset. Arealerne kan i stedet anvendes til lastezoner for varetransport, som holdeplads for korte ærinder (15 min.), eller omdannes til byrum med fx udeservering. Der efterlyses flere parkeringsmuligheder i bykernens vestlige del. Der er mulighed for at etablere yderligere P-pladser ved anlæg af ekstra etagedæk, for eksempel på Gasværksgrunden og P-pladsen ved Slyngborggade. I forbindelse med udbygningen af Thors Bakke er der mulighed for etablering af i alt 800 parkeringspladser. Eksisterende parkeringsanlæg skal holdes så grønne som muligt og skal være velbelyste.

Forholdene i "udkanthandelsgaderne" Adelgade, Østergade og Vestergade skal forbedres efterhånden som den gennemkørende biltrafik reduceres. Det kan ske ved at arbejde med et "bilstrøg"-profil: En kombination af brede fortove og P-lommer med mulighed for at holde kortvarigt, for eksempel 15 minutter. Herved øges tilgængeligheden til de enkelte butikker, og forholdene for fodgængerne forbedres, mens gennemkørsel besværliggøres.

Varetrafikken til bykernens handlende og de få fremstillingsvirksomheder, der er tilbage, skal primært afvikles i formiddagstimerne frakl. 10.00-12.00. I de centrale strøggader medgågade-belægningerne er der ikke plads til friprivatvognskørsel, og den må derfor begrænses i dette tidsrum. Det kan for eksempel ske ved forbud mod parkering af privatbiler i strøggaderne før kl. 12.00. I den kommende planperiode bør der arbejdes med forslag til en vægtbegrænsning af lastbiler, der kører ind til midtbyen.

Arkitektur og bevaring i Bykernen

Midtbylokalplan og facadevejledning

Lokalplan 309 for midtbyen, med retningslinjer for ændringer af facader, opsætning af skilte og baldakiner, udskiftning af tage og vinduer mm., har været med til at bevare bykernens særpræg og miljø. Planen har bidraget til at fremhæve de mange fredede og bevaringsværdige huse, og planens intentioner skal derfor fastholdes.  

Det betyder ikke, at bykernen skal fremtræde som en museumsby, hvor der ikke må ske ændringer, eller hvor ændringer kun må ske på en bestemt måde. Tværtimod er der inden for lokalplanens rammer mulighed for variation i udformning og detaljeringsgrad, så der på den måde kan skabes et afvekslende, men alligevel harmonisk bymiljø.

Bevaringsværdige træk i byen

Randers historisk betingede særegne træk kan være svære at fastholde. Denne udvikling er måske naturlig, men ikke altid ønskelig. Både af hensyn til konkurrencen, der består mellem byerne, identiteten samt fornemmelsen af "at høre til", er det nødvendigt for Randers at bevare og ikke mindst udvikle sit særpræg.

Det kan for eksempel være ved at bevare historiske bygninger og miljøer eller lade dem være inspiration for nye byggerier og anlæg. Dette kan også kombineres med en tidssvarende arkitektur, en enkel moderne bygning i samspil med historiske bygninger. Historisk kvalitet afspejler sig ikke udelukkende gennem arkitektur. Også de mere ydmyge områder eller diskrete træk i byen kan have stor værdi. Det kan for eksempel være en bygning, hvortil der knytter sig vigtige begivenheder, en speciel skulptur eller et særlig smukt eller traditionsrigt grønt område eller gårdrum. Det er ikke hensigten at bevare alt eller genskabe mindre gode bygninger eller anlæg, blot fordi de er gamle. Historiske hensyn kan godt bestå i blot at bevare diskrete spor af fortiden.

Kvalitet og konsekvens

I valget mellem nyt og gammelt finder byrådet, at hensynet til kvalitet skal være vejledende. Der skal være kvalitet i både oplevelse, funktion, form og materialer. Som hovedregel bør enhver ændring være til det bedre -ellers må man hellere bevare det eksisterende lidt endnu. Ved ombygninger, ændret anvendelse e. lign. skal der tages særligt hensyn til bevaringsværdige bygninger.

En koordineret udformning af småbygninger i det offentlige rum, plakatsøjler, bænke, papirkurve mv. behøver ikke nødvendigvis at være unikke "Randersløsninger", men skal gerne opleves som et sammenhængende design inden for de enkelte kvarterer, for eksempel gennem et begrænset farve- og materialevalg på byudstyr og skiltning, samt retningslinjer for placering af elementer som træer, skulpturer, kiosker, borde og bænke, salgsstativer mm.

Det kræver tid, penge, mod og tålmodighed at fastholde dette. Nye værdier kan ikke tilføres bare ved at efterligne eksempler brugt i andre byer. Først og fremmest bør der ved nybyggeri og anlæg i byen af enhver slags, lægges vægt på kvalitet i materialer og detaljer.

Læs mere i Randers Kommunes arkitekturpolitik, Muligheder med kvalitet, hæfte 1 Randers bykerne.

Nedgravede affaldsløsninger

Det er hensigten, at områder med tæt bebyggelse skal tilbydes nedgravede affaldsløsninger som fx molokbeholdere. Disse løsninger er med til at forbedre både arbejdsmiljø og det fysiske miljø i tætte bebyggelser. Randers Kommune vil give information og rådgivning omkring nedgravede affaldsløsninger, hvor der er behov for eller ønske om det.

Byporte

"Byport 91" er et sponsorfinansieret kunst- og byplanprojekt, der er igangsat på Randers Kommunes initiativ. Projektets formål er at skabe en markant grænse mellem bykernen og de omliggende kvarterer ved hjælp af 13 monumentale skulpturer - byportene - og en sammen-hængende kunstnerisk udsmykning af facaderne langs centerringen. Der er indtil nu etableret 6 byporte, udført af så forskellige kunstnere som, Børge Jørgensen, Jens-Flemming Sørensen, Bjørn Nørgaard, Ingvar Cronhammar og Sven Dalsgaard.

En oplagt placering for en ny byport vil være for enden af Søndergade, i forlængelse af Randers Bro, hvor der daglig passerer ca. 43.000 biler. En oplagt markant placering for en ny kunstnerisk byport som nyt vartegn for byen, eksempelvis udført af en kunstner som Olafur Eliasson.

Den Blå Bro og en ny Kunstcirkel

Stien over den gamle jernbanebro, Den Blå Bro til bykernen og mod vest til banegården er en af byens vigtigste stiforbindelser og skal fortsat have høj prioritet. Den Blå Bro er også et oplagt emne som et andet vartegn for byen. En kunstnerisk bearbejdning af broen i form af et lyskunstprojekt udformet af en anerkendt lyskunstdesigner, som for eksempel James Turrel fra USA, vil være med til at forstærke oplevelsen. Den Blå Bro vil dermed indgå i en slags ny "kunstcirkel", der strækker sig fra Cronhammars "Red Fall" på Østervold, via Sven Dalsgaards "Port" ved Tronholmparken, over "Den Blå Bro", til en ny fremtidig byport i Søndergade og tilbage til "Red Fall" på Østervold.

Præmiering af god arkitektur

Randers Kommune har en præmieringsordning for god arkitektur, Randers Kommunes Arkitekturpris. Ordningen begrænser sig ikke kun til bygninger, men omfatter fx også gode bebyggelsesplaner, god landskabsarkitektur, godt byinventar eller en smagfuld skiltning. Arkitekturprisen uddeles hvert andet år, sammen med udgivelsen af et hæfte med eksempler på god arkitektur i Randers Kommune.

 

STATUS PÅ PLANEN

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.