Randers

Bydelen Randers er et af Randers bys tættest bebyggede områder og består af 8 kvarterer: Hvidemølle, Vester Altan, Vestervang indenfor Vester Boulevard, Skovbakken, Havnen, Nyvang, Nørrevang og Østervang.

Hvidemølle

Hvidemølle er et blandet område, som består af enkelte boliger med helårsstatus, kolonihaver, og et større naturområde langs med Gudenåen. Langs med Hvidemøllevej er der et større erhvervs-område bestående af tungere industri, lagerbygninger og entreprenøroplagspladser.

I Hvidemølle områdets vestlige ende, ned mod Gudenåen ligger Naturskolen, nu kaldet "Randers Naturcenter". Der er opført nye og bedre bygninger til naturformidling, og der er samtidigt etableret en ny lille havn med mulighed for handicapsejlads. Naturcentret vil fremover indgå som en selvstændig del af det fremtidige oplevelsesområde.

Vest for bygningskomplekset Randers Regnskov og adskilt af jernbanen ligger "DanmarksParken", attraktionens nyeste udendørs udstilling med bondegårdsdyr, en legeplads og en restaurant. DanmarksParken" er forbundet med bygningskomplekset via en bro- og stiforbindelse under jernbanen og langs Pramdragerstien.

På sigt tænkes Hvidemølle-området omdannet fra erhvervsområde til et integreret natur- og et oplevelsesområde. Naturdelen, hvortil der vil være offentlig adgang, rummer overfladebassiner til opsamling af regnvand, giver mulighed for midlertidige aktiviteter og skaber tilgængelighed til Randers Naturcenter, Kano- og kajakklubben Gudenaa, Pramdragerstien osv. Oplevelsesdelen vil bla. rumme inden- og udendørs udstillinger i forbindelse med Bioplanet World.

Det nye Randers Naturcenter fremstår indbydende og med nye og bedre rammer omkring naturformidlingen i Hvidemølleområdet.

Vester Altan

I Vester Altan kvarteret findes mange fine bevaringsværdige etagebebyggelser fra begyndelsen af 1900-tallet. Efter en del byfornyelse er den overvejende del af kvarterets bygninger i god stand, men der er stadig karréer som trænger til byfornyelse. Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for Vester Altan, som bl.a. skal sikre de mange flotte "Funkis"-boligkomplekser og fastholde bygningernes unikke arkitektoniske udtryk. Udskiftning af vinduer, udvendige døre, placering af kviste mm. skal godkendes og tilpasses bygningernes oprindelige arkitektur.

Arealet på hjørnet af Jernbanegade og Vestervold har en fremtrædende placering i byen. Pladsen udgør i dag et hul i byfronten langs Jernbanegade. Pladsen ønskes bearbejdet, således at der igen skabes en harmonisk og klar afgrænsning af byen mod Jernbanegade. Området skal bearbejdes med henblik på at danne en god adgang til Hvidemølle-området. Området mod jernbaneterrænet langs Jernbanegade øst for banegården vil på sigt indgå som en fremtidig adgangszone for Hvidemølles oplevelsesområde. I den forbindelse skal der udarbejdes en samlet strukturplan for hele området ved Jernbanegade/Hvidemøllebroen/Vestervold.

Kig til Hvidemølleområdet fra Vester Altan.

Vestervang inden for Vester Boulevard

Parcelhuskvarteret mellem Vester Boulevard og Parkboulevarden/Fyensgade er fuldt udbygget. Syd for Vester Bakkevej ligger Vestparken med Sct. Clemens kirke placeret på kanten af det stærkt skrånende parklandskab. Der er ikke behov for større indgreb eller reguleringer i området. Enkelte karréer i området trænger dog til forbedring og fornyelse af friarealerne.

Skovbakken

Parken Skovbakken, som kvarteret har navn efter, var oprindeligt byens affaldsplads, men i 1820 påbegyndte man en tilplantning, så den efterhånden blev omdannet til lystskov. I området nord for parken Skovbakken, ligger boliger, handel, enkelte fremstillingserhverv, samt Egnsteatret og Randers Musik- og Teaterhus, "Værket".

Værket ligger ud til Mariagervej på den strækning, hvor vejen er smallest. I forbindelse med udvidelse af krydset Mariagervej/Markedsgade er der nedrevet bygninger og lavet en forskønnelse af arealet. Den ny plads er med til at give et tiltrængt løft af området og bidrager til præsentabel ankomst til Værket. Men der skal fortsat arbejdes for at der etableres bedre adgangsforhold for gående fra midtbyen til Værket, således at Værket indgår som en naturlig del af midtbyen.

Syd for parken Skovbakken findes Tøjhushavekvarteret, beliggende imellem Udbyhøjvej og havnens arealer, med nær forbindelse til midtbyen. Tøjhushavekvarteret er et af de steder i den tætte by, hvor der stadig findes enkelte mindre fremstillingserhverv og håndværksvirksomheder. Planen sigter mod at bevare denne blandede bolig- og erhvervsstruktur. Langs med nordsiden af Toldbodgade er der anlagt højvandssikring, som skal forhindre oversvømmelse af de bagved-liggende boligområder i Tøjhushavekvarteret. Kvarteret har sidst i 1990erne gennemgået en omfattende fornyelse gennem Kvarterløft-projektet.

Bygningshøjden varierer i kvarteret fra 1 etage til 3-4 etages bygninger, mange steder placeret lige ved siden af hinanden, hvilket er med til at give området dets særlige karakter. Parken Tøjhushaven var det første etablerede parkanlæg i Danmark beregnet til offentligt brug. Den er anlagt i 1802-1805, i forbindelse med opførelsen af Tøjhuset. I dag fungerer den som friareal, ikke kun for Tøjhushavekvarterets beboere, men også for midtbyens beboere.

Havnen

Randers Havn er Danmarks eneste flodhavn. Havnen er derfor meget afhængig af tilstanden i Randers Fjord. Indsejlingen til Randers foregår gennem en 28 km lang gravet sejlrende, der er 7 m dyb. For at fastholde denne dybde er det nødvendigt at oprense den inderste halvdel af den 28 km lange sejlrende hvert 4. år. Det betyder, at der løbende skal skaffes plads til det oppumpede udgravningsmateriale langs med fjordens bredder, kaldet spulefelter.

Randers Havn er og skal forsat være en betydende trafikhavn. Planlægningen af havnens udviklingsmuligheder fortsættes i den kommende planperiode. Der arbejdes for en udflytning af havnen i forlængelse af Tronholmen. I takt med at virksomhederne flytter ud, frigives areal til andre formål. I øjeblikket arbejdes der på at få udarbejdet en masterplan for omdannelse af havnens arealer til en spændende ny bydel, efterhånden som de bliver ledige.

Området langs Toldbodgade er udnyttet af korn- og foderstof-firmaet DLGs siloer og pakhuse. Arealet langs Toldbodgade er fortsat en væsentlig del af havnens samlede virksomhed, men på sigt vil området være omfattet af en kommende ny bydel. Lystbådehavnen udgør et rekreativt aktiv for byen. Miljø bør styrkes og sikres bedre adgangsforhold til midtbyen. De i området tilbage-værende virksomheder bør ved en udflytning omdannes til rekreative formål og indgå i miljøet omkring lystbådehavnen. 

Pieren er uden tvivl den mest spændende del af havnen i en fremtidig ny bydel. Men pieren er samtidig også den mest komplekse del med en lang række af problemstillinger. Kraftvarmeværket med tilhørende arealer er den dominerende part i pierens område og vil være placeret her i mange år fremover. Kørende adgangen til pieren sker via krydset ved Havnegade. Krydset er stærkt belastet, men på trods af dette fungerer pieren som en betydningsfuld del af havnen. Området langs Tronholmen og sydhavnen præges på den inderste del af jern og stålfirmaet LMG-Lemvigh Müller.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper.

Nyvang

Nyvang-kvarteret er et område med en god blanding af boligtyper, samt produktions- og serviceerhverv og undervisningsinstitutioner. Området er udbygget, dog er der mulighed for at bygge eller indrette bygninger til boliger ved Gl. Hobrovej på ejendommen for det tidligere fjerkræslagteri Danpo, samt på ejendommen for "Sølvvarefabrikken" ved Energivej. En eventuel udbygning af butikker ved Tranekærcenteret bør ske på baggrund af en samlet plan for området. Der skal fastsættes bestemmelser for tilkørselsforhold og parkering samt for støj- og indsyn til boligerne i området.

Nørrevang

Området er karakteriseret ved en blanding af boligformer med hovedvægt på fritliggende en- og tofamiliehuse, samt etageejendomme nord for Nørrevangsskolen, primært opført i 1960erne.

Et udviklingsprojekt, støttet af socialministeriet, er i 2009-10 afsluttet. Det drejer sig om et forsøgsprojekt til et mindre område omkring Glentevej ved Nørrevangsskolen, Skt. Andreas Kirke, Fakta og det grønne areal mod Jennumparken. Projektet har ud over beboerdemokratisk inddragelse resulteret i en ny torvedannelse mellem kirken og Fakta, en synliggørelse af Nørrevangsskolen med bl.a. ny belysning, belægninger og sikring af skolevejen fra Hadsundvej til Nørrevangsskolen samt en nyanlagt naturlegeplads på en del af det grønne friareal mod Jennumparken.

Østervang

Østervang-kvarteret indeholder villaer opført i 1920erne og fremefter. I kvarteret findes der ligeledes etagebyggeri af god kvalitet opført fra midten af 50erne. Området må betragtes som udbygget. Der er planer om en større udvidelse af Regionssygehuset, som ligger midt i kvarteret.

Planer for bydelen Randers

De indre havnearealer kan på sigt omdannes til andre formål og blive en integreret del af bykernen.

Havneomdannelse

Den eksisterende Randers Havn er i en situation, hvor den mangler udvidelsesmuligheder, specielt i form af bagarealer. Det er derfor besluttet, at havnens virksomheder efterhånden skal flytte ud til den planlagte nye havn umiddelbart øst for den eksisterende. I takt med at arealer bliver ledige, vil der være mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål. Havnens område, som ligger i naturlig forlængelse af Østervold, rummer meget store muligheder for at trække byen ned til vandet. Eksempelvis kan der skabe et nyt og spændende center- og cafémiljø helt ned til vandet, med kanaler og grønne områder.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper. 

Bolværkslinje

Når Bolværkslinjen er anlagt, åbnes der mulighed for etablering af en bilfri zone, der strækker sig fra Randers Bro til krydset Havnegade/Fischersgade. Dermed elimineres Havnegade som barriere, og byen kan møde vandet uden forhindringer og forstyrrende trafik til gavn for fodgængere, cyklister og bylivet i det hele taget.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper.

Byens åbnes op mod vandet

Bykernens særlige arkitektoniske kvaliteter og oplevelsesmuligheder skal bevares, forstærkes og udvikles. Især skal bykernens nære beliggenhed ved havn og å udnyttes og tydeliggøres i langt højere grad end i dag. I området omkring Regnskoven er der mulighed for at forbedre adgangen til vand og natur fra bykernen via bl.a. Vestervold/Hvidemøllebroen, samt Hospitalsgade og Odinsgården. Ligeledes spiller byrummet Østervold en fremtrædende rolle som den nye nord-syd-gående akse, der kan trække bykernen helt ned til vandet, i takt med at de indre havnearealer på sigt omdannes til byformål.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper.

Bioplanet

Randers Kommune samarbejder med Randers Regnskov om udviklingen og planlægningen af "Bioplanet – fremtidens Randers Regnskov", der omskaber attraktionen til et oplevelsesfyrtårn på internationalt niveau.

Bioplanet består af 4 selvstændige forretningsområder: Bioplanet World, Bioplanet Rewilding Park, Bioplanet Business og Bioplanet Initiative. Bioplanet World udgøres af den nuværende attraktion og et nyt bygningskompleks, der primært lokaliseres inden for det nuværende erhvervsområde Hvidemølle. Bygningskomplekset og det udendørs udstillingsområde integreres med arealer, hvortil der er offentlig adgang.

Ved den fremtidige planlægning af Hvidemølleområdet, er en forbedret adgang til de rekreative arealer og naturområdet langs Gudenåen med Pramdragerstien og forbindelsen til Vorup Enge et vigtigt element.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper.

Bombardier

I 2007 satte Kulturarvsstyrelsen fokus på industrikulturen under temaet Industrisamfundets kulturarv, med en oversigt over landets vigtigste, regionale industriminder. Randers er repræsenteret med bl.a. Togfabrikken Scandia (Bombardier). Området indeholder mange kvaliteter og er oplagt som et fremtidigt attraktivt byomdannelsesområde. Arealet omfatter i alt ca. 22 ha og har en attraktiv beliggenhed, nær bymidte, havn og fjord. Forudsætningerne er til stede for at skabe en levende bydel med bymæssig bebyggelse og grønne frirum. Der kan skabes nyt liv i de gamle fabrikshaller ved om- og tilbygning, og stedets kulturelle kvaliteter vil være til inspiration i samspillet med nybyggeri.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper.

Bydelen Randers i en sammenhæng

Å, havn og fjord

Den fremtidige omdannelse af havnearealerne skal ses i sammenhæng med Gudenåen mod vest og Randers Fjord mod øst. Langs hele å, havn og fjord-strækningen arbejdes der med initiativer, som skal øge biodiversitet, tilgængelighed og oplevelser på og ved vandet.

Bioplanet Rewilding Park udgør ca. 750 ha i Gudenådalen. Der er offentlig adgang på stisystemet i Vorup Enge, der bl.a. afgræsses af dyr af gamle, danske husdyrracer og europæisk bison. Afgræsningen er et led i områdets naturpleje. I området er der formidlingsaktiviteter som skiltning, guidede ture og adgang til fugletårne.

Området er sammen med flere grønne områder del af en levende gen-bank.

Langs fjorden samarbejder Randers Kommune med Norddjurs Kommune samt LAGer og turistorganisationer i begge kommuner, om at blive certificeret under Friluftsrådet som "Naturpark Randers Fjord".

Parkbæltet

Igennem flere af de ovenfor beskrevne kvarterer løber "Parkbæltet", der tilsammen dannes af anlæggene: Tøjhushaven, Skovbakken, Fabers anlæg, Gethers anlæg, Vestparken, Doktorparken, den gamle sygehusgrund ved Hobrovej, samt Vester Altan-anlæggene, hvori Vestparken indgår. Parkbæltet har stor strukturel betydning for byen, og anlæggene har hver især høj rekreativ værdi for beboerne i den tætte indre by. Parkbæltet skal derfor sikres, således at parkarealerne ikke reduceres.

Randers Bro og Bolværkslinjen

Arbejdet med at frilægge arealerne på henholdsvis vest og østsiden af Randers Bro er næsten afsluttet. Tronholmparken mod øst, Justesens Plæne og arealerne ved Brotoften mod vest skal fremstå som åbne rekreative arealer med mulighed for placering af enkelte solitære bygninger. Mødet mellem naturen, den grønne og ubebyggede ådal og den tæt bebyggede og stramt regulerede by er unikt og af stor betydning for oplevelsen af den fine historiske bykerne.

Randers Bro er et vigtigt sted i byen. Byens hovedportal, ikke alene som trafikåre og det første sikre tegn på ankomsten til byen fra syd, men også fordi den er et symbol på byens historie. Byen ved vadestedet over Gudenåen. Hovedporten mod byen skal åbnes visuelt, byde velkommen og invitere indenfor. Et oplagt sted for placering af endnu en byport af høj kunstnerisk kvalitet.

Sammenlignet med andre danske byer er gaderne i og omkring bykernen i Randers meget trafikbelastet. Med mere end 43.000 biler i døgnet er Randers Bro en af landets mest befærdede vejstrækninger. Dette hænger naturligvis sammen med vejnettets struktur og Randers Bro som knudepunkt for den åkrydsende trafik. Motorvejen kan kun aflaste i beskedent omfang. Udviklingen i trafikken er vanskelig at forudse og er afhængig af mange faktorer, herunder generelle samfundsforhold som den økonomiske udvikling, beskæftigelsen, afgiftsændringer og priserne på brændstof. Lokalt betyder det meget, hvilke trafikskabende funktioner, der placeres i bykernen samt hvilke alternative rutevalg, der findes for den gennemkørende trafik.

Der er stort set ikke kapacitet til mere trafik over Randers Bro, og ikke mindst er krydsnings-punkterne Havnegade/Tørvebryggen meget belastede. En fortsat stigning i trafikken vil give alvorlige problemer med trafikafviklingen i og omkring bykernen.

Som en del af løsningen peges der på den planlagte anden broforbindelse, Bolværkslinjen, som tænkes anlagt ca. 400 m øst for Randers Bro. Bolværkslinjen vil forbinde krydset Toldbodgade/Rosenørnsgade med Århusvej/Grenåvej via Pieren. Bolværkslinjen kan etableres etapevis, i takt med at de indre havnearealer omdannes til nye formål. Tidshorisonten for etableringen af Bolværkslinjen anslås at løbe frem til ca. 2040.

Klik her for at læse hovedstrukturens principper.

Indfaldsvejene

Hobrovej, Viborgvej, Hadsundvej, Mariagervej, Udbyhøjvej og Ringboulevarden er de nordlige indfaldsveje til Randers og nogle af de stærkest trafikerede vejstrækninger i byen. Bygningerne og rummene langs med vejstrækningerne har stor betydning for oplevelsen af vejrummet. Fremtidige lokalplaner skal regulere arealerne, der grænser op til disse indfaldsveje. Lokalplanen bestemmelser skal regulere for eksempel skiltning, beplantning, belysning, mm. med formålet at skabe et harmonisk bybillede med pænere indfaldsveje.

Mariagervej

For at skabe bedre trafikforhold på Mariagervej er der foretaget flere reguleringer. Langs begge sider af Mariagervej er der anlagt cykelstier. Vejtilslutningerne ved Nørre Alle, Frejasvej, Brynhildsvej, Bellisvej og Langgade (på vestsiden af Mariagervej) er derfor lukket i forbindelse med trafiksaneringen. Der er etableret parkerings- og buslommer samt venstresvingsbaner.

Arkitektur og bevaring i bydelen Randers

Bevaringsværdige træk i byen

Randers historisk betingede særegne træk kan være svære at fastholde. Denne udvikling er måske naturlig, men ikke altid ønskelig. Både af hensyn til konkurrencen, der består mellem byerne, identiteten samt fornemmelsen af "at høre til", er det nødvendigt for Randers at bevare og ikke mindst udvikle sit særpræg.

Det kan for eksempel være ved at bevare historiske bygninger og miljøer eller lade dem være inspiration for nye byggerier og anlæg. Dette kan også kombineres med en tidssvarende arkitektur, en enkel moderne bygning i samspil med historiske bygninger. Historisk kvalitet afspejler sig ikke udelukkende gennem arkitektur. Også de mere ydmyge områder eller diskrete træk i byen kan have stor værdi. Det kan for eksempel være en bygning, hvortil der knytter sig vigtige begivenheder, en speciel skulptur eller et særlig smukt eller traditionsrigt grønt område eller gårdrum. Det er ikke hensigten at bevare alt eller genskabe mindre gode bygninger eller anlæg, blot fordi de er gamle. Historiske hensyn kan godt bestå i blot at bevare diskrete spor af fortiden.

Kvalitet og konsekvens

I valget mellem nyt og gammelt finder byrådet, at hensynet til kvalitet skal være vejledende. Der skal være kvalitet i både oplevelse, funktion, form og materialer. Som hovedregel bør enhver ændring være til det bedre - ellers må man hellere bevare det eksisterende lidt endnu. Ved ombygninger, ændret anvendelse eller lignende skal der tages særligt hensyn til bevaringsværdige bygninger.

En koordineret udformning af småbygninger i det offentlige rum, plakatsøjler, bænke, papirkurve mv. behøver ikke nødvendigvis at være unikke "Randersløsninger", men skal gerne opleves som et sammenhængende design inden for de enkelte kvarterer, for eksempel gennem et begrænset farve- og materialevalg på byudstyr og skiltning, samt retningslinjer for placering af elementer som træer, skulpturer, kiosker, borde og bænke, salgsstativer mm.

Det kræver tid, penge, mod og tålmodighed at fastholde dette. Nye værdier kan ikke tilføres bare ved at efterligne eksempler brugt i andre byer. Først og fremmest bør der ved nybyggeri og anlæg i byen af enhver slags, lægges vægt på kvalitet i materialer og detaljer.

Nedgravede affaldsløsninger

Det er hensigten, at områder med tæt bebyggelse skal tilbydes nedgravede affaldsløsninger som fx molokbeholdere. Disse løsninger er med til at forbedre både arbejdsmiljø og det fysiske miljø i tætte bebyggelser. Randers Kommune vil give information og rådgivning omkring nedgravede affaldsløsninger, hvor der er behov for eller ønske om det.

Den Blå Bro og en ny Kunstcirkel

Stien over den gamle jernbanebro, Den Blå Bro til bykernen og mod vest til banegården er en af byens vigtigste stiforbindelser og skal fortsat have høj prioritet. Den Blå Bro er også et oplagt emne som et andet vartegn for byen. En kunstnerisk bearbejdning af broen i form af et lyskunstprojekt udformet af en anerkendt lyskunstdesigner, som for eksempel James Turrel fra USA, vil være med til at forstærke oplevelsen. Den Blå Bro vil dermed indgå i en slags ny "kunstcirkel", der strækker sig fra Cronhammars "Red Fall" på Østervold, via Sven Dalsgaards "port" ved Tronholmparken, over "Den Blå Bro", til en ny fremtidig byport udformet af for eksempel kunstneren Olafur Eliasson i Søndergade og tilbage til "Red Fall" på Østervold.

Præmiering af god arkitektur

Randers Kommune har en præmieringsordning for god arkitektur, Randers Kommunes Arkitekturpris. Ordningen begrænser sig ikke kun til bygninger, men omfatter også fx gode bebyggelsesplaner, god landskabsarkitektur, godt byinventar eller en smagfuld skiltning. Arkitekturprisen uddeles hvert andet år, sammen med udgivelsen af et hæfte med eksempler på god arkitektur i Randers Kommune.

 

STATUS PÅ PLANEN

Kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet den 2. september 2013.